
Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse - Nu kun 3 dage.
Arbejdsmiljøuddannelsen hos AKON er den uddannelse, der sætter arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter i stand til at håndtere opgaverne i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation.
Formål
Formålet med den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse er at styrke det forebyggende arbejde og at effektivisere arbejdsmiljøorganisationens arbejde.
Uddannelsen skal også medvirke til, at deltagerne opnår kompetencer til at medvirke til at integrere arbejdsmiljø i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift.
Indhold
Deltagerne opnår en helhedsorienteret forståelse af arbejds-miljøområdet gennem undervisning i og orientering om:
- principper for samarbejde, formidling og pædagogiske virkemidler, der kan anvendes i arbejdsmiljøorganisationen,
- arbejdsmiljøorganisationens opgaver og funktion i virksomheden i henhold til bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed, herunder deltagelse i den årlige arbejdsmiljødrøftelse,
- de strukturer på virksomheden, som arbejdsmiljøorganisationen indgår i og samarbejdet i forbindelse hermed,
- arbejdsmiljøorganisationens samarbejdsrelationer til andre arbejdsmiljøaktører, herunder arbejdsmiljørådgivere, branchearbejdsmiljøråd, Arbejdstilsynet m.v.,
- arbejdsmiljøorganisationens planlægning og gennemførelse af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden,
- arbejdsmiljøorganisationens opgaver i relation til ulykker, nærved-ulykker og sundhedsfarer og
- metoder, som kan anvendes i det forebyggende arbejde, herunder betydningen af positive arbejdsmiljøfaktorer, arbejdsmiljøgennemgange, tjekskemaer og lignende redskaber for identificering af arbejdsmiljøproblemer, inddragelse af indikatorer på arbejdsmiljøproblemer, udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger, herunder inddragelse af sygefravær samt handlemuligheder vedrørende det psykiske arbejdsmiljø.




