Udskriv

Rådgivningspåbud


Et rådgivningspåbud er et påbud til en virksomhed om at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at hjælpe med at løse et eller flere af dens arbejdsmiljøproblemer.

 

Arbejdsmiljørådgiverens opgaver.

Arbejdsmiljørådgiverens opgave er at hjælpe virksomheden med at løse det eller de arbejdsmiljøproblemer, som virksomheden har fået påbud om.

Rådgiveren skal desuden hjælpe virksomheden med at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Rådgiveren skal derfor bl.a. bistå virksomheden med at indarbejde løsningen af de konkrete arbejdsmiljøproblemer i dens arbejdspladsvurdering (APV).

 

Forskellige typer af rådgivningspåbud.

Der er tre typer af rådgivningspåbud, som gives ved overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen:

  • Rådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige overtrædelser.
  • Rådgivningspåbud ved mange overtrædelser.
  • Rådgivningspåbud ved gentagne overtrædelser.
  • Herudover er der et rådgivningspåbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, hvor der ikke er en overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

AKON kan tilbyde at gennemføre en ”før screening”, som med fordel kan benyttes som forberedelse til, at Arbejdstilsynet kommer på uanmeldt screeningsbesøg.

Med udgangspunkt i Arbejdstilsynets kriterier, sætter screening fra AKON fokus på virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV).

Screeningen følges op med forslag til områder, hvor virksomheden med fordel kan videreudvikle sig. På den måde får virksomheden et bedre overblik og en dyb indsigt i sit arbejdsmiljø.